Agnethe Maagaard

Med Vestjylland under huden har Agnethe Maagaard malet sine dynamiske og unikke værker i glas og har nu videreudviklet sit udtryk med mixed media.

Med udgangspunkt i de mange erfaringer med glasset gennem 25 år bl.a. med lyset som sparringspartner, omsættes ideer og inspirationer på lærreder med kobber, glas, kridt og bladguld mm.

 Glasset bliver nu en del af værkerne og underbygger de mange lag i fortællinger og stemninger.

Værket består ofte både af maleri og glasrelieffer, hvor reliefferne udgør grundlæggende del af værket.

Gennem 25 år har Agnethes glaseventyr bragt hende mange fantastiske oplevelser bla. Dronningens besøg i 2009 samt bestillinger til flere kongehuse.

Hun har modtaget Award på MAD, Museet for Modern Art i New York og deltaget på mange store internationale udstillinger og udvalgte designbutikker og gallerier i New York, Chicago og Dubai.

Agnethe arbejder også med kirkekunst. Af kirkeudsmykninger kan nævnes Dybe kirke, Bøvling sognekirke og Fjellerup kirke.

Igangværende udsmykninger til Houe kirke.

Scroll to Top